Forventningens glæde ...

Selvom det er vigtigt, ja nærmest essentielt, at kunne leve i nuet og være tilstede på bedste mindfulness-manér, er der nu stadig noget utrolig dejligt over at glæde sig.

Generelt glæder jeg mig meget, jeg ser for det meste meget lyst fremad, med enkelte præmenstruelle udfald, hvor jeg overvejer at emigrere, skyde alle på min vej eller sparke til en blomst.

Lige nu glæder jeg mig til et utal af ting heribland kan kort nævnes:

• Turen til Berlin med Camilla a.k.a. Streetmaster Snuggle midt i marts.
• Den dag jeg vågner udsovet (man må godt glæde sig til utopiske ting)
• Min næste kop kaffe
• Den dag jeg ejer et tårn (gentag parantes fra pkt. 2)
• En masse fantastiske koncerter to come.

Og apropos koncerter, så glæder jeg mig helt usigeligt, usmageligt og ikke mindst uhørt til at høre "Daughter" i Lille Vega d. 10. april. 

Siden jeg engang sidst i 2011 stiftede bekendtskab med dem, har jeg været helt blæst væk. Frontfigur Elena Tonra er på én gang ufatteligt skrøbelig og stærk som en okse. Jeg er vild med modsætningerne der spiller sammen og op mod hinanden, og hendes musikalske univers er både smukt og grimt, lyst og mørkt, stille og larmende, storladent og beskedent samt drømmende og realistisk.

Hun startede alene som singer/songwriter, men bandet består nu af yderligere to medlemmer, nemlig guitarist Igor Haefeli og trommeslager Remi Aguilella, og deres smukke debut-EP "His young heart" som udkom i netop 2011, banede vejen for at pladeselskabet Communion (som også har udgivet navne som Ben Howard, Gotye, Three blind wolves m.fl.) fik øjnene op for dem og udgav deres anden EP "The wild youth" i 2012.

Daughters numre er ofte melankolske og/eller frustrerede, grænsende til det selvdestruktive. Og de mørke tekster leveres lækkert indsvøbt i Elenas smukke luftige og meget følelsesladede vokal, hendes fraseringer der understøtter meningen fænomenalt, og simpel instrumentering som komplementerer hende perfekt.

Hvis man lytter rigtigt efter, er det svært ikke at få en klump i maven (jo ...jeg mener maven og ikke halsen), så smukt er det faktisk.

Min første oplevelse af Daughter var med nummeret "Landfill"... En sang om det tveæggede sværd kærlighed/begær kan være, teksten er virkelig... "hård", er nok den rette betegnelse... men som altid pakket smukt ind, dér kunne damerne i Magasin ved juletid virkelig lære noget ;) 

Her kommer et lille uddrag:

"This is torturuos

Electricity between the both of us

And this is dangerous

´cause I want you so much

But I hate your guts

I Hate you

So leave me in the cold

Wait until the snow covers me up

So I cannot move

So I´m just embedded in the frost

Then leave me in the rain

Wait until my clothes cling to my frame

Wipe away your tear stains

Thought you said, you didn´t feel pain"

Det er da lyrik med slagkraft!

Nummeret, som i min optik er uendeligt smukt kan høres her:

Koncerten i Lille Vega er udsolgt, men Daughters debutalbum "If you leave" udkommer til marts, og jeg vil mene man gør sig selv en bjørnetjeneste af dimensioner, hvis ikke man tjekker det ud.

Slutter af med endnu et citat, denne gang en bid af teksten fra nummeret "Run" som vil være at finde på det kommende album:

So we lay in the dark 
We´ve got nothing to say
Just the beating of hearts
like two drums in the grey
I don´t know what we´re doing
I don´t know what we´ve done
But the fire is coming
So I think we should run

God weekend til alle dyr, mennesker og rustne cykler... vær søde ved hinanden!

Agent Gorba