Midtvejs i koncerten er der en kaffepause, hvor vi skal socialisere/smalltalke med de indsatte. Den oprindelige ordlyd var at vi skulle "underholde os" med fangerne... den gjorde mig utryg!! Men formuleringen er heldigvis ændret, til vi skal drikke kaffe og snakke ;-)
Nå men... jeg har i den forbindelse tænkt over, hvad man dog taler med en straffefange om? Besynderligt nok forestiller jeg mig, det bliver meget akavet. Besynderligt fordi jeg normalt taler fint med alle mulige fremmede mennesker, om alt mellem himmel og jord. Men måske er det det iscenesatte i situationen, jeg ikke helt ved hvordan jeg skal forholde mig til.
Anyway; jeg har tænkt over det, og forestiller mig følgende relevante spørgsmål:
- Hvad bringer dig her?
- Har jeg ikke set dig før?
- Hvor gammel var du da du fik din første tusch?
- Ved din mor godt, hvor du er?
- Hader du ikke også bare folk der bruger sort arbejdskraft?
- Jeg har altid tænkt på, hvor stort kæbetryk har en kamphund egentlig?
- Kan man bestille custommade klemmer hos dig?
- Hvor mange kg tager du i bænkpres for tiden?
ENESTE (absolut eneste) problem ved ovenstående er at det KUNNE komme til at virke som et forhør, og dermed muligvis bane vejen for en uhensigtsmæssig modreaktion jævnfør de indsattes historik med den slags. Og eftersom jeg ved det ikke bliver muligt for mig at tage alle mine russiske vintage-våben med indenfor murene, vil jeg muligvis være i fare under denne. Jeg har derfor tænkt på nogle ice-breakers, så de ikke føler det kun er dem, der skal levere oplysninger.
Men hvad fortæller man potentielle drabsmænd om sig selv? Man vil jo ikke afsløre for meget, men det skal stadig være tilpas personligt til at åbne for en dialog. Mulige forslag til sikre oplysninger kunne være:
- Jeg er engang gledet i en frø på min cykel, jeg fik et herrestort (bevidst valgt vestegns-sprog) blåt mærke på knæet (alle fanger kan forholde sig til fysisk smerte, og hvis han er psykopat vil han finde glæde i frøens skæbne).
- For nylig drømte jeg at jeg havde en swimmingpool fyldt med kokosmel, og Extreme sad på kanten og sang "More than words", det gjorde mig bange (her viser jeg at jeg ikke er bane for at lukke dem ind i min underbevidsthed, det skaber tillid)
- Jeg ønsker mig en Nespresso kaffemaskine i julegave (alle mennesker kan og bør forholde sig til kaffe)
- Ca. en gang om ugen får jeg McArine-sangen på hjernen, og jeg overvejer at søge psykologhjælp som følge heraf (dette vil åbne for en samtale om fangens egne psykiske problemer).
- Jeg troede 100% på vampyrer da jeg var lille, og sov i over et år med et lille kors i hånden.. (dette vil fortælle den indsatte at det er OK at være bange om natten).
Måske skulle jeg bare synge, drikke kaffe og så ellers holde min kæft for resten?? ;-)
Kys på snuden og god weekend til alle (inkl. dværge)
Agent Gorba
Ingen kommentarer:
Send en kommentar