Hej med dig lille årsunge :)

Det er vel efterhånden mere reglen end undtagelsen, at jeg forfalder til klichéen at gøre status over det forgangne år, mens det nye sidder pænt i venteværelset og venter på at blive kaldt til undersøgelse hos lægen...

2012.... Oh.... din lille lumske satan, jeg har nu egentlig meget godt kunnet lide dig, men du har også været lidt som en besværlig teenager til tider. Og jeg synes du skal arbejde med dit sprog ;)

Men hvad var du så for en fætter?

Jeg vil holde det i den klassiske listeform, da vi alle har travlt idag, og...  jeg er jo også voldsomt glad for listeformer:

Antal frustrationer opfulgt af panikopkald over  Lance´s opførsel: Ca 7... et tal der er foruroligende stigende i forhold til 2011, hvilket er en udvikling jeg håber på at vende.

Antal P-bøder: 1 (YES!!!!!!!!!!!!)

Antal fald i offentlighed: Lidt for mange...eller... lige som det plejer... eller... tag dig dog sammen Anja K!!!  Som prime-incident kan her nævnes det berømte kontorfald på Novo, hvor der både blev sat sorte fartstriber på gulvet (af mig selv utilsigtet), og senere hen tegnet et hændelsesforløb så samme gulv af de venlige vidner ;) Det der var imponerende (iflg. de venlige vidner) var at fremdriften på intet tidspunkt stoppede undervejs, og at gangen fortsatte ufortrødent som om intet var hændt bagefter...
Jeg er også lidt glad for det fald, hvor det lykkedes mig at ryge HELT ned med en kop kaffe i hånden, og smadrede mig selv fuldstændig (målt i antal blå mærker) for ikke at spilde kaffen (det lykkedes).

Antal fald i smug: 1076

Koncertoplevelser: Faktisk kun 22 (jeg har lige talt), jeg tænker der er plads til optimering! På toppen bør nævnes. Ryan Adams i Falkoner, Efterklang og Sjællands symfoniorkester i konservatoriets koncertsal (der var tårer), Gotye i Falkoner (pure genius and love... damn!!), Teitur i Templet (den lille gut skulle have verdens største kram), Pearl Jam i Forum (Eddie for president!)...

Antal jobskift: 1 (konstant i forhold til 2011) Frem og tilbage er lige langt ;)

Antal gange jeg har tænkt på fremtiden med bekymret panderynke: 5

Antal gange jeg har tænkt på fremtiden UDEN bekymret panderynke: 1341 :-)

Antal gange jeg har tænkt "lad mig dø" når vækkeuret ringede: 343

Antal gange jeg er sprunget ud af sengen frisk og veludhvilet: 0

Antal gange jeg har forsøgt mig med "det sagde hun også igår" vitser: 238

Antal gange "det sagde hun også igår" vitser er faldet i god jord: 0 (jeg fortsætter ufortrødent)

Antal bagte snobrød: 4 (med verdens flotteste snobrødspind), 2 af disse måtte gnides af på fliser for at fjerne det sorte, men tæthedsfaktoren har konstant været 100%

Antal dødstrusler jeg selv er kommet med: ca. 833

Antal dødstrusler modtaget: 45

Udlandsrejser: 3 (helt klart plads til optimering her)

Drømme om emigrering til fjerntliggende sted: 3

Drømme om emigrering til fjerntliggende sted lagt brak igen: 3

Lattertårer: 6729...yay!!

Antal gange jeg har tænkt med taknemmelighed på alle de fantastiske mennesker i mit liv: Beyond numbers!!!!!

Kastaniedyrs-sessioner: 3

Bedste filmoplevelse: "Searching for Sugar Man"...  så rørende en historie, så ydmygt et menneske, og så god musik!!!

Angstlyde fremkommet under gyserfilm: Beyond numbers, her bør især nævnes Sinister, som ... uhh!

Gange jeg har tvivlet på egen mavefornemmelse: 5

Gange jeg BURDE have tvivlet på egen mavefornemmelse: 0

The rest is history ;)

Alt i alt, et turbulent, dejligt, tankevækkende år fyldt med aha-oplevelser og plat humor...  lidt som en forvandlingskugle, der skifter farve og smag hver gang man lige troede den havde lagt sig fast på noget... Ikke alle smagsvarianter er lige vellykkede, men man spytter den ikke ud alligevel, for man skulle jo nødig gå glip af den næste transformering som kunne være den bedste hidtil.

Godt nytår til jer alle, 2013 bliver for vildt... på den fede måde. Trust me!!

Krammere, dask med dimser, geværsalver og ønsker om alt det bedste :)

Your devoted agent.... Anja K.

Hvad skal vi så til at sige....?

Jeg er bekymret....  (hvad igen?.... ja igen!)

Denne gang er det sprogets forfald, og ikke mindst udvanding, der giver mig anledning til angst... og jeg har feber så bær over med mig, jeg skriver dette for at holde mig beskæftiget og undgå at chikanere alle jeg kender (mere end højst nødvendigt) i min latterlige selvynk.

Vi kan jo starte med det nemmeste, altså forfaldet. Jeg finder det grænseløst irriterende at sproget skal tilpasses dem, der ikke kan finde ud af at lære og bruge det. Her taler jeg ikke om folk, der er ordblinde, har svært ved at formulere sig på skrift, eller på anden måde er udfordrede (herunder undertegnede, som kaster rundt med tegnsætning og talesprog som en mindre talentfuld jonglør, der bliver ved med at tabe boldene, og bander undervejs).

Det der  får mit blodtryk til at stige, er at betydningerne af ordene skifter, fordi en stor flok ikke ved, hvad de betyder, men bruger dem ufortøvet alligevel.
Vi kan tage et ord som "bjørnetjeneste", nu er det pludselig okay at bruge det om en "meget stor tjeneste", istedet for den oprindelige betydning, som var i en noget anden retning.
Et andet eksempel kunne være "forfordele", som nu bruges om at få for meget/mere end de andre af noget, eller blive positivt særbehandlet på anden vis. Den rigtige betydning er stik modsat! (knurrer vredt).

Det eneste jeg godt kan lide ved det ovenstående, er at de nye ord med de "falske" betydninger har fået deres eget ord, nemlig "pendulord"... og lige præcis dét ord, kan jeg faktisk rigtig godt lide.

Måske er jeg 108 år gammel, men det er sjusk i min bog, og overhovedet ikke naturlig udvikling som mange argumenterer. Naturlig udvikling er (for mig subjektivt) at helt nye ord opstår, at dialekter ændrer sig, at nogle ord skifter stavemåde (selvom dét også nogle gange virker hovedløst og fordummende på mig... Majonæse? Øh nej, det kan I glemme... never-fucking-ever!!!).

Men når sandheden skal frem er jeg mere bekymret for udvandingen af ordene.

De generationer der er yngre end undertegnede (og det bliver desværre flere og flere..dammit!), har et meget rørstrømsk/dramatisk ordvalg. Der skal ingenting til før de helt helt store ord kommer i spil. Vi taler kærlighed, had, sorg, ekstase... you name it!

Tøser på 16 "æææææælsker" deres "skatte-musse-veninder... møs-møs" på en så passioneret måde, at jeg ikke....selv med min meget livlige fantasi... kan forestille mig, hvordan de så taler til deres kærester. Dermed ikke sagt at der kommer noget specielt godt ud af at reducere en 18 årig knægt til "lille skattemus"... Men måske forstår I hvad jeg siger (maybe not). Det svarer i min verden en lille smule til at stå i en jungle, og bruge al den ammunition, man havde med til at beskytte sig, på det første uskadelige firben man ser... og når så leoparden kommer, hvad har man så at skyde med? Jep... nothing! (Bulgaria 10 points).

Det samme gælder når det er i den negative retning, de taler meget hurtigt om store svigt, had, ulykkelighed og uoprettelig skade. Her har jeg den samme bekymring, hvad vil de sige/skrive hvis de virkelig oplever en stor sorg a´la en de elsker der dør, eller alvorlig sygdom hos de nærmeste. Ammunitionen er brugt op, og genbrug af ordene fra da "bedsteveninden valgte en anden fest end min" vil kunne opfattes som at sidestille de to ting...

Med fare for at lyde uhyggeligt tussegammel (igen), så er det nok også de sociale medier, der fremelsker denne form for sprogbrug. Det hele bliver lidt en konkurrence om de "rigtiges" gunst... så de battler på nuttede ord, store kærlighedserklæringer mm. For at fastslå egen status eller etablere den. Jeg er glad for jeg ikke er 16-17 år idag, det må være hårdt derude, helt seriøst, man er hele tiden blottet på en måde, der umuligt kan være sund, men samtidig ikke er til at slippe udenom i fællesskabets navn.

Jeg kan godt huske, hvordan det var at være teenager, SÅ tusset er jeg heller ikke. Jeg erindrer tydeligt da alt man kom ud for nærmest føltes som verdens undergang eller det modsatte, så følelserne er nok de samme. De bliver bare udstillet på en helt anden måde idag.... jeg ville mildest talt være et nervevrag, hvis det var mig der skulle i krigszonen på den måde.
Dengang talte man med veninderne om det i telefonen eller på værelset....  og ingen kunne se hvad veninderne kommenterede på det drama, der havde udspillet sig til seneste halfest. Ikke for at romantisere verden dengang, for der var masser af sladder i krogene, onde rygter om folk osv... but still!

Okay, det her blev længere end forventet... et tilbagevendende problem! Jeg ville egentlig bare komme frem til at vi har brug for nye ord!!!
Når alle bruger de største og smukkeste vi har i flæng og kaster dem i grams for masserne, så er der brug for anden ammunition, når de virkelig store følelser skal beskrives.

Måske ord som:

• "Nufle" (verbum), kan bruges når man skal udtrykke følelse af et stærkt, særligt venskab man er taknemmelig over. Er også internationalt venligt: "I nuffle you". Kan erstatte BFF´s og deslige.
• "Prorit" (adjektiv). Bruges om en fordærvet person, der mangler integritet og har skuffet fælt på det personlige plan. Eks. "Du er en prorit person" (NOT a compliment!)
• "Kumalm" (substantiv): Et positivt ord der ofte kan hæftes på en person i forbindelse med tak. F.eks. "Tak for liftet, du er en kumalm".
• "Uitslage" (verbum) Virkelig skidt!! Her er tale om decideret foragt eller had, et ord der bør bruges med ypperste forsigtighed, det kan aldrig trækkes tilbage. Og må kun udtales i sager hvor tilgivelse aldrig kan komme på tale (farligere end at udtale Voldemort højt).
• "Haflung" (substantiv) Det nye ord for kærlighed af romantisk karaktér...F.eks. udtalt ved venners bryllupper: "må jeres haflung vare evigt"
• "Miffle" (verbum) Lægger sig tæt op ad haflung, idet det er det nye "elske" (ikke til BFF´s), derfor også valgt med henblik på international venlighed: "I miffle you"

Måske skulle jeg bare snuppe en panodil mere, hoste lidt og slumre hen igen... for alles skyld!

Forresten....I er alle nogle kumalmer ! :-)

Kh.
Agent Ebola

Hvad har DU så lavet?

Det kor jeg synger i skal d. 18. december give en koncert i Vridsløselille statsfængsel... Det er ikke første gang med koncerter i fængsler for dem, men det er første gang efter jeg blev medlem.

Midtvejs i koncerten er der en kaffepause, hvor vi skal socialisere/smalltalke med de indsatte.  Den oprindelige ordlyd var at vi skulle "underholde os" med fangerne... den gjorde mig utryg!! Men formuleringen er heldigvis ændret, til vi skal drikke kaffe og snakke ;-)

Nå men... jeg har i den forbindelse tænkt over, hvad man dog taler med en straffefange om? Besynderligt nok forestiller jeg mig, det bliver meget akavet. Besynderligt fordi jeg normalt taler fint med alle mulige fremmede mennesker, om alt mellem himmel og jord. Men måske er det det iscenesatte i situationen, jeg ikke helt ved hvordan jeg skal forholde mig til.

Anyway; jeg har tænkt over det, og forestiller mig følgende relevante spørgsmål:

• Hvad bringer dig her? 
• Har jeg ikke set dig før?
• Hvor gammel var du da du fik din første tusch?
• Ved din mor godt, hvor du er?
• Hader du ikke også bare folk der bruger sort arbejdskraft?
• Jeg har altid tænkt på, hvor stort kæbetryk har en kamphund egentlig?
• Kan man bestille custommade klemmer hos dig?
• Hvor mange kg tager du i bænkpres for tiden?

ENESTE (absolut eneste) problem ved ovenstående er at det KUNNE komme til at virke som et forhør, og dermed muligvis bane vejen for en uhensigtsmæssig modreaktion jævnfør de indsattes historik med den slags. Og eftersom jeg ved det ikke bliver muligt for mig at tage alle mine russiske vintage-våben med indenfor murene, vil jeg muligvis være i fare under denne. Jeg har derfor tænkt på nogle ice-breakers, så de ikke føler det kun er dem, der skal levere oplysninger.

Men hvad fortæller man potentielle drabsmænd om sig selv? Man vil jo ikke afsløre for meget, men det skal stadig være tilpas personligt til at åbne for en dialog. Mulige forslag til sikre oplysninger kunne være:

• Jeg er engang gledet i en frø på min cykel, jeg fik et herrestort (bevidst valgt vestegns-sprog) blåt mærke på knæet (alle fanger kan forholde sig til fysisk smerte, og hvis han er psykopat vil han finde glæde i frøens skæbne).
• For nylig drømte jeg at jeg havde en swimmingpool fyldt med kokosmel, og Extreme sad på kanten og sang "More than words", det gjorde mig bange (her viser jeg at jeg ikke er bane for at lukke dem ind i min underbevidsthed, det skaber tillid)
• Jeg ønsker mig en Nespresso kaffemaskine i julegave (alle mennesker kan og bør forholde sig til kaffe)
• Ca. en gang om ugen får jeg McArine-sangen på hjernen, og jeg overvejer at søge psykologhjælp som følge heraf (dette vil åbne for en samtale om fangens egne psykiske problemer).
• Jeg troede 100% på vampyrer da jeg var lille, og sov i over et år med et lille kors i hånden.. (dette vil fortælle den indsatte at det er OK at være bange om natten).

Måske skulle jeg bare synge, drikke kaffe og så ellers holde min kæft for resten?? ;-)

Kys på snuden og god weekend til alle (inkl. dværge)

Agent Gorba