Kære Daniel Craig,
Jeg vil gerne indrømme at jeg har tænkt virkelig dårlige tanker om dig... Jeg mente den hype der var om dig som hr. Bond var fuldstændig ubegrundet. I mine øjne var du en middelmådig skuespiller, med meget blå øjne og lidt for mange muskler til min smag. Og jeg har egentlig aldrig brudt mig meget om mænd i jakkesæt, som drikker signaturdrinks...
Her til aften var min gode ven Henrik så sød at invitere mig med ind og se dig i "The girl with the dragon tattoo", og deraf denne undskyldning.
Jeg tog fejl, du er jo en virkelig god karaktérfuld skuespiller, og de muskler dér... De er jo lige tilpas til sådan en fredag aften :-)
Så tag venligst imod min uforbeholdne undskyldning, fra nu af lover jeg (arm- og halshug) at sidde og savle sammen med alle de andre kvinder!! Jeg sværger mand!
Du må også hilse dine medskuespillere mange gange, og sige at jeg mener de hver og én, gjorde det helt fantastisk... jeg bøjer mig i støvet for både casting og præstationer.
Mvh.
Anja K
P.S. Ja det er skrevet på dansk, for jeg er realist, og ved derfor godt de der MEGET blå øjne aldrig kommer til at læse det ovenstående.
Andel del af dette indlæg:
Og nu til lidt løst og fast... jeg vil starte med at give førnævnte Henrik 5 kokkehuer for en yderst vellykket suppe!!
Og så, selvom jeg ikke er meget til kongehuset (ja undskyld, men det er jeg altså ikke), må jeg lige nævne at Kronprinsessen også havde valgt at fordybe sig i hr. Craigs dybe skovsøer af øjne idag... sjov oplevelse.
Da jeg cyklede hjem fik jeg deja vu, eller det håbede jeg det var, indtil jeg opdagede at det faktisk var virkeligt det jeg så. Jeg cykler afsted på Blegdamsvej med kurs mod Trianglen, og er egentlig ganske veltilpas... vinden har lagt sig, cyklen kører som var den betalt for det, og jeg har mine nye ørevarmere på, så jeg fryser ikke engang om ørerne... Helt tilfældigt kigger jeg op til højre, og ind på en væg i en lejlighed... og der var det: Et "billede" (læs: en plakat) i håbløs aluramme; Cafe de nuit af Van Gogh!!!
Hallo, troede helt seriøst ikke mine egne øjne... de tidlige halvfemsere kom brasende lige i fjæset på mig på den værst tænkelige måde. Jeg var målløs, og SÅ tæt på at vende cyklen og køre den modsatte vej igen, bare for at tjekke om Monéts åkander mon skulle "pryde" den modsatte væg. Jeg gjorde det ikke, men i skrivende stund har jeg en god idé om resten af møblementet i nævnte lejlighed... og det er ikke et kønt syn der er bag min pandebrask.... Øjeblik, må lige slå pandebrask op i min etymologiske ordbog...
Verdammt, det var der ikke... hmm...
Nå men, altså... i virkeligheden er det mest banebrydende jeg kan sige om episoden, at jeg virkelig ikke troede der fandtes mennesker der stadig havde Cafe de Nuit plakater i aluramme hængende... jeg nærer et spinkelt håb om at det kunne være en lejlighed, der snart skal bruges til en spillefilm, som udspiller sig i den periode disse hørte til i, og hvor de burde være blevet hængende!!
Ja, det var vist bare det jeg ville sige...
Kys og klap til alle dyr og mennesker
AgentGorba a.k.a. Anja K
Ingen kommentarer:
Send en kommentar