Har krus mon følelser?

Det siger min rationelle del af hjernen naturligvis at de IKKE har, min irrationelle del derimod er noget i tvivl...Og som følge deraf er min adfærd mærkelig omkring krusene i mit hjem.

Det skal siges at jeg ikke er typen der har 12 éns hvide krus! Jeg har f.eks. et med en stor gul springende kat, som jeg fik i superbrugsen af en kæreste engang for 10 år siden (det er ikke så pænt), et med en dejlig elg på som jeg købte i Canada, et mumikrus med figuren "stinky", ét jeg fik af en anden tidligere kæreste som er kæmpestort med en blå sammenrullet kat på, ét jeg har haft siden jeg var barn med elefanter på, hvor hanken er limet på efter en grusom grusom ulykke ... og jeg kunne blive ved... altså krusene betyder allesammen noget for mig, hvilket nogle vil mene er sært, men jeg har det med at knytte mig til mine ejendele... Således har langt de fleste ting/møbler i mit hjem en form for historie, som er en del af mig...

Men back to krusene:

Jeg stod og vaskede op idag (Oh! how fascinating info), og kom til at tænke på alle de forskellige historier krusene har, og da jeg så skulle vælge et til min kaffe, blev det pludselig kompliceret.

Er det ikke som om jeg bruger Stinky-kruset for lidt, og er det ikke synd, er den ked af det? Skal jeg lave en form for rotationsordning, hvor krusene skiftes til at stå forrest? Hvor er mine nøgler egentlig? og hvorfor projicerer jeg følelser ind i alting? Kan jeg repareres? SKAL jeg overhovedet repareres?

Åh alle disse spørgsmål.... jeg tvang mig selv til at tage den blå kat, selvom jeg måske synes det er stinkys tur. Undskyld Stinky, jeg lover at drikke kaffe af dig imorgen.

Det er ikke en særhed der er kommet med alderen (nu lyder jeg som om jeg er 108 år), allerede som barn havde jeg problemer. Jeg kunne ikke spise vingummibamser fordi det var synd for dem. Og som børn nu er,  så valgte Anja 5-6 år at sutte på dem, hvorefter hun stillede dem op på sin amagerhylde for at samle støv (adrrr!)... de forsvandt ind imellem, og jeg har min mor stærkt mistænkt for at have fjernet dem ved rengøring... eller.... er de mon gået selv? Man ved det ikke!!!

I mit voksenliv kan jeg få ondt af de cherrytomater der er for grimme til at komme med i salaten og må smides ud, bremsehjorten i Lance (min bil) når det er frostvejr etc. etc. etc....

Somebody help me please!! ;o)