Please don´t mess with Gotye... seriously!!!

Kære med- og modmennesker,

Jeg vil gerne offentligt indrømme at jeg ser Voice på TV2... Og nej det er ikke intellektuelt stimulerende, og før det startede ville jeg have forsvoret det skulle ske, men nu... ja nu ser jeg det, og jeg vil endda gå så langt som at indrømme jeg kan blive helt rørt af det (jeg arbejder med det!!). Og ja faktisk er mægtig begejstret!

Igår kunne jeg ikke se det, da jeg skulle til fest (Mange tak for en dejlig aften!)... så her idag fangede jeg det på sputnik. Og så er det jeg bliver nødt til appellere:

Vil I ikke nok lade Gotye være!!

Bjarne Langhoff sang "Somebody that I used to know" sammen med Sharin Foo, og jeg følte nærmest han slagtede nummeret. Den smukke smukke sang, den skal altså synges af nogen der kan matche den. Og det kunne hr. Bjarne på ingen måde! Han skrålede, ramte skævt i toppen og tabte intimiteten i versene... og det er så synd!
Han har muligvis en ganske fin stemme... men det her nummer var helt galt, og jeg følte han degraderede nummeret, som kræver meget mere finfølelse, og en meget bedre stemme.

En stemme som manden der har lavet nummeret har, og som man bare skal lade være fantastisk som den er. Måske er det ikke meningen at alle numre skal ende i sangtalent-konkurrencer, måske skal man bare anerkende dem som de er, og så bøje sig i respekt... og så finde på noget andet at fremføre i dansk tv....

Ja, det er jo så bare min subjektive mening... no offence Bjarne, men please do better!!

I kan selv dømme:

Originalen med Gotye og Kimbra:
http://www.youtube.com/watch?v=8UVNT4wvIGY

Bjarne og Sharin:
http://v.tv2.dk/videoer/#3363

Og så glædelig søndag til alle :-)

Kram og springlam
Anja K.

Indre dialoger... fra morgen til aften...

Jeg tror vi alle har dem, eller det håber jeg, for ellers er det værre fat med mig end først antaget. Men altså det med at føre samtaler inde i sig selv, enten med sig selv eller andre hvor man så bare selv forfatter deres del af dialogen.

Det starter tidligt på dagen:
"beeep-beeep-beeep" .... Arghhh... er det morgen?, for fanden det er mørkt... jeg snoozer...

10 min senere: "beep-beeeeeeeeep-beeeeeeeeeeeeeeeeep" ... Hvorfor spillede jeg også wordfeud med Trine så sent... jeg går tidligt i seng idag.... jeg snooozer.

10 min senere: "Beeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeep" ... Det gør ondt overalt, jeg tror ikke jeg kan gå.... jeg snooozer.

10 min senere (eller mere): "Beeeeeeeeeeeeeep"... FUCK, har jeg snoozet uden at vågne af det... hvordan kan klokken være så mange, jeg går tidligt i seng i aften, jeg sværger mand!

I bilen: Kigger til højre mens jeg holder for rødt. ... Helt ærligt kvinde, den meget røde hårfarve gør dig altså ikke yngre at se på, det er bare en desperat krampetrækning. ... hmmm... men måske er hun sød, og jeg sidder bare her og dømmer hende, hvor er jeg ond.

Kigger (max et sekund) til venstre mens jeg holder for rødt: Arghh... nu tror ham der inde i håndværkerbilen at jeg sidder og kigger på ham, se nu sidder de rigtig og griner... jeg kigger ikke derover igen, jeg drikker bare min kaffe... han var jo ikke engang lækker... jeg burde have en samling af skilte i bilen... bl.a. et med "nej jeg kiggede ikke på dig... på dén måde". Måske skulle de være på engelsk i dette multinationale samfund... wrooooum..... (Lance kører)

På arbejde: Sad krokodillen sådan da jeg gik hjem igår?? Hvem er kommet før mig.... nå ALLE... hmm... lang liste af mistænkte i sagen om krokodillemanipulation.

I køen i supermarkedet: Ved du godt selv du lugter sådan lidt beskidt?.... tænk hvis du ikke gør...bør nogen sige det? Er det så ikke bedst du bliver sur på en fremmed (mig), så du ikke bliver såret af nogen du kan lide...og så kan jeg have reddet dig fra fremtidige situationer hvor folk tager afstand fra dig... hov det er min tur... arghh... det går for langsomt med at lægge varer på de bånd.... hvordan kan de scanne dem så hurtigt, når jeg ikke selv kan ved scan-selv kasserne?....."bare på beløbet tak".

I maxi-zoo: Gad vide hvem der har sådan en skål til deres dyr... er den egentlig til hunde eller katte, en mariehøne i bunden hjælper ikke ligefrem med svaret. Hvorfor overhovedet en mariehøne? Hvad er der blevet af mus, fisk og kødben... jeg tror jeg er den klassiske skåltype. Øv jeg har parkeret for langt væk, nu får jeg skæremærker i hænderne af denne her kattegrus-hank... hvorfor laver de dem ikke bredere, hallo det er da ellers dyrt nok med 150 for 10 kg grus. Hvor er min pung? Gad vide om de synes deres job er sjovt her?.... "Bare på beløbet tak"

Hjemme igen: Åh jeg er træt, kan jeg nå en lille lur inden træning? Kommer jeg så op igen... en halv time ... nej... kom så afsted, du bliver glad bagefter.... jesus, jeg er altså ret træt... ej afsted... go go go!!!

Til træning: Hvorfor mon den her sal er så aflang, og burde de ikke have færre mennesker på holdene.... 15 min senere... jeg dør.... kig på næsen i spejlet når du slår... *KAPAFF* tag den Anja K.... arghh... nu startede jeg med den forkerte arm... hende der rykker hele tiden rundt... irriterende, jeg kan jo ikke slå igennem når du står så tæt på, hallo... jeg dør.... ej der er kun 20 min tilbage.... NEJ jeg gider ikke tælle ned fra 8 højere, jeg skriger jo alt hvad jeg kan, skrig dog selv.... glæder mig til at komme i bad.... så overlevede jeg... der er langt hjem...

Senere: Skal jeg skifte neglelak... hmm... den tager lang tid om at tørre.... et minut mig i røven.... imorgen bander jeg ikke! Skulle jeg skrive et blogindlæg.... ja... men om hvad... og hvorfor egentlig... jeg skriver sgu bare noget jeg finder på hen ad vejen... "IB!!! kom ned af det køkkenbord".... Lissie er genial... kunne jeg skrive en sang... ej så hellere den børnebog, ikke noget med at bande i dén... så kommer de økologiske forældre efter mig.... nå tid til næste lag lak...slutter lige den her af....

Som tænkt, så gjort... hav det så yndigt som små vintergækker til næste gang.

Kh.
Anja K

Har krus mon følelser?

Det siger min rationelle del af hjernen naturligvis at de IKKE har, min irrationelle del derimod er noget i tvivl...Og som følge deraf er min adfærd mærkelig omkring krusene i mit hjem.

Det skal siges at jeg ikke er typen der har 12 éns hvide krus! Jeg har f.eks. et med en stor gul springende kat, som jeg fik i superbrugsen af en kæreste engang for 10 år siden (det er ikke så pænt), et med en dejlig elg på som jeg købte i Canada, et mumikrus med figuren "stinky", ét jeg fik af en anden tidligere kæreste som er kæmpestort med en blå sammenrullet kat på, ét jeg har haft siden jeg var barn med elefanter på, hvor hanken er limet på efter en grusom grusom ulykke ... og jeg kunne blive ved... altså krusene betyder allesammen noget for mig, hvilket nogle vil mene er sært, men jeg har det med at knytte mig til mine ejendele... Således har langt de fleste ting/møbler i mit hjem en form for historie, som er en del af mig...

Men back to krusene:

Jeg stod og vaskede op idag (Oh! how fascinating info), og kom til at tænke på alle de forskellige historier krusene har, og da jeg så skulle vælge et til min kaffe, blev det pludselig kompliceret.

Er det ikke som om jeg bruger Stinky-kruset for lidt, og er det ikke synd, er den ked af det? Skal jeg lave en form for rotationsordning, hvor krusene skiftes til at stå forrest? Hvor er mine nøgler egentlig? og hvorfor projicerer jeg følelser ind i alting? Kan jeg repareres? SKAL jeg overhovedet repareres?

Åh alle disse spørgsmål.... jeg tvang mig selv til at tage den blå kat, selvom jeg måske synes det er stinkys tur. Undskyld Stinky, jeg lover at drikke kaffe af dig imorgen.

Det er ikke en særhed der er kommet med alderen (nu lyder jeg som om jeg er 108 år), allerede som barn havde jeg problemer. Jeg kunne ikke spise vingummibamser fordi det var synd for dem. Og som børn nu er,  så valgte Anja 5-6 år at sutte på dem, hvorefter hun stillede dem op på sin amagerhylde for at samle støv (adrrr!)... de forsvandt ind imellem, og jeg har min mor stærkt mistænkt for at have fjernet dem ved rengøring... eller.... er de mon gået selv? Man ved det ikke!!!

I mit voksenliv kan jeg få ondt af de cherrytomater der er for grimme til at komme med i salaten og må smides ud, bremsehjorten i Lance (min bil) når det er frostvejr etc. etc. etc....

Somebody help me please!! ;o)

Undskyld Daniel Craig m.m.

Første del af dette indlæg: Undskyld undskyld undskyld....

Kære Daniel Craig,

Jeg vil gerne indrømme at jeg har tænkt virkelig dårlige tanker om dig...  Jeg mente den hype der var om dig som hr. Bond var fuldstændig ubegrundet. I mine øjne var du en middelmådig skuespiller, med meget blå øjne og lidt for mange muskler til min smag. Og jeg har egentlig aldrig brudt mig meget om mænd i jakkesæt, som drikker signaturdrinks...

Her til aften var min gode ven Henrik så sød at invitere mig med ind og se dig i "The girl with the dragon tattoo", og deraf denne undskyldning.

Jeg tog fejl, du er jo en virkelig god karaktérfuld skuespiller, og de muskler dér... De er jo lige tilpas til sådan en fredag aften :-)

Så tag venligst imod min uforbeholdne undskyldning, fra nu af lover jeg (arm- og halshug) at sidde og savle sammen med alle de andre kvinder!! Jeg sværger mand!

Du må også hilse dine medskuespillere mange gange, og sige at jeg mener de hver og én, gjorde det helt fantastisk... jeg bøjer mig i støvet for både casting og præstationer.

Mvh.

Anja K

P.S. Ja det er skrevet på dansk, for jeg er realist, og ved derfor godt de der MEGET blå øjne aldrig kommer til at læse det ovenstående.

Andel del af dette indlæg:

Og nu til lidt løst og fast... jeg vil starte med at give førnævnte Henrik 5 kokkehuer for en yderst vellykket suppe!!

Og så, selvom jeg ikke er meget til kongehuset (ja undskyld, men det er jeg altså ikke), må jeg lige nævne at Kronprinsessen også havde valgt at fordybe sig i hr. Craigs dybe skovsøer af øjne idag... sjov oplevelse.

Da jeg cyklede hjem fik jeg deja vu, eller det håbede jeg det var, indtil jeg opdagede at det faktisk var virkeligt det jeg så. Jeg cykler afsted på Blegdamsvej med kurs mod Trianglen, og er egentlig ganske veltilpas... vinden har lagt sig, cyklen kører som var den betalt for det, og jeg har mine nye ørevarmere på, så jeg fryser ikke engang om ørerne... Helt tilfældigt kigger jeg op til højre, og ind på en væg i en lejlighed... og der var det: Et "billede" (læs: en plakat)  i håbløs aluramme; Cafe de nuit af Van Gogh!!!

Hallo, troede helt seriøst ikke mine egne øjne... de tidlige halvfemsere kom brasende lige i fjæset på mig på den værst tænkelige måde. Jeg var målløs, og SÅ tæt på at vende cyklen og køre den modsatte vej igen, bare for at tjekke om Monéts åkander mon skulle "pryde" den modsatte væg. Jeg gjorde det ikke, men i skrivende stund har jeg en god idé om resten af møblementet i nævnte lejlighed... og det er ikke et kønt syn der er bag min pandebrask.... Øjeblik, må lige slå pandebrask op i min etymologiske ordbog...

Verdammt, det var der ikke... hmm...

Nå men, altså... i virkeligheden er det mest banebrydende jeg kan sige om episoden, at jeg virkelig ikke troede der fandtes mennesker der stadig havde Cafe de Nuit plakater i aluramme hængende... jeg nærer et spinkelt håb om at det kunne være en lejlighed, der snart skal bruges til en spillefilm, som udspiller sig i den periode disse hørte til i, og hvor de burde være blevet hængende!!

Ja, det var vist bare det jeg ville sige...

Kys og klap til alle dyr og mennesker

AgentGorba a.k.a. Anja K