Jeg svarede "det hænder" og dermed var jeg udnævnt til farvekonsulent for mandens køb af neglelak, der skulle matche hans kærestes/kones/datters ørering, som han dog havde været så forudseende at tage med.
Der er flere ting der undrer mig i denne historie:
Hvorfor vælge at sende en mand i byen efter neglelak? Det er næsten det samme som en kastraktion af den stakkels bærer af Y-kromosomet. Hold op med den slags! Og så er det jo hyggeligt selv at shoppe de små kulørte krukker. Altså loose-loose at sende ham ud på denne akavede mission som han helt tydeligt heller ikke var tryg ved ;-)
Dette er noget jeg har nævnt før, men min undring nummer 2 går på at jeg altid ender med at blive offer for fremmede menneskers mærkelige spørgsmål. Det gør mig intet, jeg synes jo det er hyggeligt nok at snakke med spøjse mennesker, men det sker gang på gang, og steder hvor der er mange andre valgmuligheder end undertegnede agent.
Undring nummer 3 går på at manden accepterede udfordringen, for én ting er den grusomme kvinde/piges rolle i scenariet, en helt anden er mandens egen accept af at træde ud på sådan et skråplan... Der kan være mange årsager til det, hvoraf nogle mulige listes herunder:
- Han er sygeligt forelsket
- Han er generelt bare flink og hjælpsom (for han virkede faktisk rigtig flink)
- Hunkønnet derhjemme ligger med et brækket ben, og er derfor gangmæssigt indisponibel pt.
- Han er vokset op med en meget dominerende mor
- Han er weekendfar til en teenagedatter, og vil gøre hvad som helst for at undgå hormonbombens raserieksplosioner, samt sørge for at den sparsomme tid de har sammen er ren lykke og harmoni (den kommer tilbage og bider dig i gumpen senere mand)
- Han er drag i smug, og elsker bare koralfarver (de er også dejlige)
Anyway, så fik han en fin koralfarvet neglelak med hjem... jeg er dog lidt såret over at han efter min kyndige konsulenvejledning, alligevel følte et behov for at spørge den midaldrende ekspedientdame, om hun var enig med "hende derhenne" i at de to farver matchede hinanden.
Kh.
Agent Gorba
Ingen kommentarer:
Send en kommentar