Stedet hvor alt kan ske.... men højst sandsynligt ikke gør det ;)

søndag den 8. april 2012

Bare et lillebitte tårn ...

Jeg ønsker mig et tårn rigtig meget!!!

Jeg har lige haft fødselsdag, og der fik jeg ikke noget tårn... ikke at jeg som sådan havde forventet det, men det ville have været dejligt.

Har haft drømmen om et tårn meget længe, og det splitter mig lidt i atomer, for jeg elsker at bo i byen, og alle de fine huse jeg ser med tårne, ligger udenfor (nå ja, og så koster de 7 kameler og en mindre skattekiste)... Men tænker alligevel, det må være dejligt at have et tårn.

Jeg har mange ideer til hvad jeg kunne lave i mit tårn:

Det kunne f.eks. indrettes til et læsetårn, med en gammel fin lænestol, et lille bord og en skammel til fusserne, og så kunne man sidde i sit tårn og læse en hulens masse dejlige bøger, og indimellem lige stoppe op kigge lidt ud over landskabet, tage en tår af sin kaffe, og så fordybe sig i bogen igen... det må da være den ultimative form for livskvalitet!



Jeg kunne have en meget stor kikkert i mit tårn, og på den måde holde øje med både stjerner, og forbigående hunde... Jeg ser det for mig!!



Man kunne også lave det til et maletårn, stille staffeli op og så male psykedeliske motiver, og drømme sig væk mens man fik pletter på tøjet.



Der skulle helt sikkert være en brandmands-stang i tårnet, så man hurtigt kunne komme ned hvis missiler var på vej mod éns hoved, eller Ib (katten) væltede noget nede i stuen... lige plausible scenarier!



Man kunne også bruge sit tårn til at få aktuelle meddelser ud til lokalbefolkningen/forbipasserende... enten med bannere eller en kæmpe megafon, ligesom facebook, bare som tårn :-)



Summa summarum;  et tårn vil med sikkerhed gøre én lykkelig og komplet som menneske!



Jeg håber jeg engang får et... på den ene eller anden måde, jeg vil starte med at ønske mig et i julegave... der er engang én der har sagt til mig, at man må ønske sig lige hvad man vil, og jeg vil altså ønske mig et tårn!!!

På forhånd tak!

Kh.
Anja K.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar