Stedet hvor alt kan ske.... men højst sandsynligt ikke gør det ;)

søndag den 2. juni 2013

Det fatter jeg bare ikke en bjælde af....

Men nu er jeg jo også (leverpostejs)blond, så det kunne jeg med stor sandsynlighed sige om rigtig rigtig mange ting ;-)

Her kommer derfor en liste (ufuldstændig og under stadig udvikling samt bakteriologisk kontrol) over en hel del ting, jeg simpelthen ikke forstår, set gennem 112% subjektive og egocentrerede 3D briller (Whoaaa....  it´s amaaaazing):


Insekter i flok:
Insekter er generelt temmelig irriterende dyr, som jeg ikke forstår eksistensen af.... jeg ser her helt bort fra eventuel nyttedyrsværdi indenfor de forskellige arter, og fokuserer udelukkende på "det personlige møde".
Særligt har insekter der starter med M en høj irritationsfaktor, herunder myrer, myg, mariehøner (kun i flokke på en tør sommer), mider, møl m.fl.
F. eks. ved enhver der har betrådt Sverige, haft malaria eller blot vovet sig ud i nærheden af en sø en dansk sommeraften at myg er grusomme utiltalende dyr med slette hensigter, som intet godt bringer med sig. Irritationsfaktor 938.



Myrer lander på en flot andenplands med irritationsfaktor 897, de kniber sig dog op på en delt førsteplads i det øjeblik, man eventuelt falder ned i en stor skovmyretue (grebet ud af luften... lyd af traumatiseret tic høres).

Hvorfor der ikke er nogen, der gider lukke munden på Burhan G:
Jeg magter ham ikke!!! Han er den menneskelige udgave af en flæbehvalp, og hans smånasale hjertesmerte skal STRAKS holde op med at brage ud i den offentlige æter. Jeg tror han er decideret skadelig for
samfundet, og samtidig ville man gøre ham en stor tjeneste ved samme lejlighed, da det på ingen måde kan være rart at skulle pumpe blod rundt i sin organisme med et SÅ smadret hjerte. Jeg foreslår en simpel likvidering, alternativt blot en meget meget lang ferie til Murmansk i størrelsesordenen 70 år.

Really????


Hvorfor Boomy-isen forsvandt fra Friskos sortiment:
Den var altså virkelig god, kaloriefattig og fin i farverne... jeg synes den havde fortjent en bedre skæbne, det kan ikke være rigtigt vi lever i en verden der ikke favner sådanne små hverdagsvidundere.
Og nu vi er ved Frisko, så forstår jeg ikke at de ikke er udkonkurreret af Premier is forlængst... de udviser en syg mangel på innovativ tænkning.... hvem har brug for 619 forskellige slags Magnum is og 35 forskellige Cornetto-vafler...
Næh nej... Premier is, de ved hvad det handler om. Tænk blot på astronaut-isen for at tage et eksempel... en  fantastisk opfindelse der tilfredsstiller alle typer mennesker:

  • Børn: "Årh hvaaaad der er en frossen vingummimand i raketten"
  • Freaks and Pervs: "Høhøh.... den ligner en fallos"
  • Folk på kur: "OH jubel en SÅ velsmagende ting med under 50 kalorier"
  • Matematikere: "Hmm.... jeg kunne lave beregninger på ratioen mellem de gule og de røde astronauter, og sandsynligheden for at få en gul i en helt tilfældig kiosk på Østerbro (den er lav kan jeg oplyse)"


Hvorfor katte spiser blomster, når det får dem til at kaste op på en meget "instant" måde:

De går for at være intelligente dyr... og de kan huske alle mulige traumatiske ting, såsom det DØDELIGE i transportkasser for EVIGT, men blomsterne...
"Oh en buket blomster, lad mig straks havarere den med mit destruktive gab, og flænse den med mine tænder"..... 1-2-3 *BLØRPPP* (I læner jer op ad en aflivning små pelsdyr).

(Og ja, jeg ved godt man kan få kattegræs... )
Hvorfor jeg laver denne liste:
Den har ingen almen informationsværdi, ingen kan bruge den til noget... alligevel blev den til. Lidt ligesom jeg selv egentlig ;-)

Hvorfor der ikke er flere børn der bliver navngivet Kurt:
Det er et herligt særegent navn... der vil klinge godt til alle aldre:

  • Lillebitte baby-Kurt
  • Tumling-Kurt, ingen messer med ham på legepladsen
  • Kurt the rebellious teen (tænk blot på Cobain)
  • Kurt, manden de ikke kunne slå ihjel (her ses bort fra Cobain)


Ok...point taken!

Kan i have en dejlig søndag aften folkens, fæ, fumlegængere og fusentaster

Kh.
Agent Gorba