Det kan muligvis forklare en del af de uoprettelige skader, der er sket bag min pandebrask, og måske endda også visse adfærdsmæssige mønstre jeg er fanget i.
For ca. 3 dage siden læste jeg på Politikens hjemmeside at når det danske melodi grand prix løber af stablen næste gang, vil der være optræden af "legender" (deres ord, ikke mit)... nærmere betegnet Herreys, Johnny Logan og Brotherhood of man.
SKVIIIIRKKK........ SKRAT! (lyd af tidsmaskine)
Vi er i Frederiksværk, året er 1984... Anja K 6 år, sidder klar i sofaen med familien, hun har fået slik på denne særlige dag, og er i en meget grim natkjole med kattemønster. Hun glæder sig usigeligt... grand prix aften er det bedste hun ved, af flere årsager:
1) Hun må være ligeså længe oppe hun vil (yay!)
2) Hun er barneforelsket i Jørgen de Mylius (ja... der røg så værdigheden sammen med respekten)
3) Hun er decideret Grand prix nørd-barn
Showet er igang, og pludselig sker det... Herreys træder ind på scenen, og de har fucking guldsko på!!
Glemt er Jørgen de Mylius, nu har barne-Anja kun øjne for ham i den grønne skjorte... det var stort og overvældende... og virkelig mærkeligt, men lynet slog ned.
Idag kan man undres... MEGET... men Anja K, var et sært barn.
De følgende uger gik det helt agurk, Anja K. fik som altid kasettebåndet med alle sangene på, og memorerede allesammen som sædvanlig og sang med som en vild og gal, men hun glemte ikke Herreys... Og i særdeleshed ikke "manden i den grønne skjorte" (lyder lidt som "Manden med den gule hat" fra Peter Pedal). Så det gik hverken værre eller bedre end at hun klistrede (ok, praktisk var det nok hendes mor) plakater op over sin seng med dem, så hun kunne falde i søvn med billedet af dem på nethinden.
SKRITSJJJJ...SKVULP?? (lyd af tidsmaskine)
Idag tænker jeg at det nok netop er dette indsovningsscenarie, der er skyld i diverse permanente mentale skader der måtte være sket på Anja K. Jeg vil ikke sige hun er uden ansvar, meeeen som mor til hende, KUNNE man jo have tænkt på lagtidsvirkningerne af det her. Jeg mener... det kunne jo være gået meget værre end det rent faktisk er, og hvad så... så havde hun siddet dér med en defekt savlende og mumlende datter, og en sort sort samvittighed, og no way back!
Anyway jeg er vokset fra Melodi grand prix for mange år siden, men nu... ja nu er jeg næsten nødt til at se, hvad der dog er blevet af manden i den grønne skjorte... og ikke mindst ....om de vil bære ligeså højtaljede bukser som dengang ;)
De kærligste klaps
Anja K 34 år
